Højbede – et populært valg

I løbet af de seneste år er højbede blevet yderst populære i de danske haver. Og det er forståeligt, for der er mange fordele: du undgår problemer med dårlige jordbundsforhold, dårlig dræning samt et væld af andre besværligheder, for eksempel problemer med ryggen eller med dyr som egern, harer og rådyr.

Forskellige typer, størrelser og materialer

Der findes et væld af modeller på markedet, når det kommer til højbede. Har du ikke så meget plads, så fås de helt ned til 40×40 cm. og med en sneglekant, kan du altså stadig dyrke salat i haven selvom pladsen er trang. Har du masser af plads, kan du måske kaste dig over den store 120×240 cm. model og for alvor kaste dig over havearbejdet.

Der findes desuden runde modeller, ovale udgaver og lave såvel som høje højbede. Det er altsammen et spørgsmål om temperament.

Af materialer kan du primært vælge mellem rå jern, galvaniseret jern eller træ. Vælger du sidstnævnte skal du være opmærksom på pleje og vedligeholdelse, hvis du ønsker en lang levetid.

Det skal du være opmærksom på

Hvis du ønsker højbede i haven, så er der nogle ting du skal være opmærksom på, for at få floraen til at lykkes:

– Højbede har en tendens til at tørre hurtigere ud end andre bede i haven. De skal derfor vandes lidt oftere.

– Jorden i højbede er generelt lidt varmere end i havens øvrige bede, og du kan derfor plante ud tidligere end normalt.

– Bygger du dit højbed af træ, skal det tømmes og efterbehandles minimum hvert andet år for at opnå optimal levetid.

– Selvom højbede er lettere at holde, så skal de stadig passes.

Og husk så…

At højbede ikke kun er for haveentusiaster med flere 1000 m2 have. Det er for alle. Store som små haveejere, der vil lette arbejdsforholdende og holde skadedyr og andet utøj væk. Se mere på https://www.lyngeshop.dk/hoejbede.html